Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolestart

Det er en stor forandring i familien, når barnet skal starte i skolen. Et stort skift, der kan give anledning til mange glæder og spændte forventninger, men også uvished og bekymringer. Vores mål er at give barnet forudsætninger for at træde ind i skolens sociale og faglige rammer og give barnet følelsen af at ”høre til”. Vi har evidens på, at oplevelsen af at ”høre til” er en af de mest afgørende faktorer for en succesfuld skolestart og skoleliv.

Mens voksne ofte ser skolestart som et skift, der gør barnet større, vil barnet ofte selv opleve, at det bliver mindre. Vores opgave som skole er, sammen med jer forældre, at få barnet til at føle sig tryg i det skift, så barnet kan koncentrere sig om at danne nye relationer og indgå i et fællesskab. Tryghed opnår vi ved et godt, varmt og konstruktivt samarbejde, tydelige og forventningsfulde voksne samt forudsætninger for at ”høre til”.

På Ravnholm Skole vil vi altid indgå i dialog med jer, da I kender jeres børn bedst. Tøv ikke med at kontakte os, særligt i barnets første tid er den gode dialog vigtig for alle parter.

Skolen er indrettet på to matrikler med god plads til både samarbejde og individuel fordybelse. Vi har skønne udendørsarealer, som vi bruger til både læring og bevægelse, og vi har velfungerende skolefritidsordninger (SFO), hvor eleverne mødes på tværs af alder om eftermiddagen.

Vi er glade for og stolte af Ravnholm Skole og vi arbejder til stadighed med visionen om, at udvikle elevernes engagement og motivation, samt at de udvikler sig optimalt fagligt, socialt og personligt gennem bevidsthed om og medansvar for deres egen læring og udvikling.

Her på hjemmesiden kan du læse meget mere om skolen, og hvis du skulle have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Link til  Klar parat skolestart | Rudersdal Kommune

Link til digital skoleindskrivning Skoleindskrivning | Rudersdal Kommune

Venlig hilsen

 

Kristine Juel Sklander, skoleleder

Nede Hvass Hedahl, souschef på afd. Vangebo